Form & Fritid Nørre Nebel

Hvad enten du er lokal eller turist i vores område, byder Form & Fritid dig og din familie velkommen til masser af oplevelser og aktiviteter. 

Form & Fritid tilbyder bl.a.:

  • Svømmehal med 25m baner og børnevenligst varmtvandsbassin.
  • Idrætshal med optegning til alle de populære idrætsgrene.
  • Udendørs idrætsanlæg med boldbaner.
  • Fitnesscenter med uddannede fitnessinstruktører, topmoderne udstyr og mange aktiviteter.
  • Café med udsigt til svømme- og idrætshal.
  • Kulturelle arrangementer som koncerter og foredrag.
  • Venlig, varm og hyggelig atmosfære.

Om Form & Fritid
Form & Fritid er en selvejende institution, der beskæftiger 4 faste medarbejdere samt en del løst tilknyttede medarbejdere og freelancere. Gennem mere end 30 år har vi været et naturligt samlingspunkt for lokalbefolkningen og et aktivitetstilbud til områdets mange turister.

Værdisæt
Vores kerneværdier er: Sundhed - Velvære - Motion - Hygge
Ud fra disse værdier udbyder og udvikler vi aktiviteter for den enkelte såvel som for fællesskabet. Ligeledes er kerneværdierne gældende for den daglige dialog med brugerne samt personalet imellem.