Efterfødselstræning med babyer!
Fokus: Bækkenbundstræning og generel genoptræning af kroppen efter fødsel.
Efterfødselstræning er designet til at hjælpe nybagte mødre med at genvinde styrke og velvære efter graviditet og fødsel. Vores træning fokuserer på de vigtigste områder, der skal styrkes og genoptrænes, herunder bækkenbund og kerne.
Træningen tilrettelægges ud fra en evidensbaseret tilgang, hvor vi holder os ajour på nyeste viden på området. Instruktørerne er uddannede hhv. jordemoder og fysioterapeut og har sammen videreuddannet sig til MORtionsvejledere. Med den uddannelse er vi knivskarpe på at vejlede nybagte mødre bla. i forhold til myter og misinformation.
Hvem kan deltage?
Træningen er ideel for nybagte mødre, som:
- Ønsker at træne kroppen op igen efter fødslen.
- Ønsker at reducere smerter og ubehag, der kan opstå efter graviditeten.
- Føler sig klar til træning. Du behøver ik' vente til efter 8-ugers tjek ved lægen - kom når du føler dig klar. Vi tilpasser øvelserne, så de passer til dig.
Hvorfor vælge efterfødselstræning hos os?
- Træning målrettet nybagte mødre.
- Fokus på bækkenbundens styrke og kroppens genoptræning.
- Babyer er mere end velkomne, så du kan tage din lille med.
Holdet kører hver onsdag kl. 9.00 - 10.00
Opstart: Der er løbende opstart, så du kan begynde, når det passer dig.
Betaling: Du kan deltage med holdbasis medlemskab eller 10-turs kort til hold.
Læs mere om medlemskaber og klippekort her!
Vi glæder os til at hjælpe dig med at genfinde din styrke og velvære efter fødslen!
Instruktører: Betina Christensen og Marijke van der Weij