Træning i vand

Træning i vand er en motionsform, der kombinerer muskel- og ledtræning på en skånsom måde. Derfor kan alle deltage uanset køn, alder, og hvad enten du kan svømme eller ej.
Der er ingen krav om fysisk formåen, gør blot det bedste du kan.

I vandet bliver kroppen holdt oppe af opdriften, der påvirker kroppen i modsat retning end tyngdekraften. Bevægelser, der på land kan føles umulige at udføre, kan derfor lettere udføres i vand. Opdriften betyder, at der er mindre vægt på knæ, hofter og rygsøjle. Jo dybere vand man står i, des mindre vægt er der på leddene. 

Vi tilbyder tre holdtyper i vand, læs mere herunder.
Du er altid velkommen til at få en gratis prøvetime, for at finde det hold der passer dig. Kontakt personalet og aftal nærmere.

Vandgymnastik

Træningen foregår over 45 min. og du vælger selv om træningen skal foregå i 25. meters bassin eller i varmvandsbassinet. Formålet med træningen er at bevæge kroppens led, træne balance og lave styrkende øvelser for arme, skuldre, ben, ryg og mave, alt imens puslen holdes oppe. Vi inddrager diverse redskaber fx. slanger, plader, håndvægte, ringe og bolde for at øge belastningen og gøre øvelserne mere udfordrende.
Vi slutter altid med 5-10 minutters udstrækningsøvelser.

Henover efteråret/vinteren er det muligt at deltage i saunagus i direkte forlængelse af vandgymnastik. Hold øje med holdplanen.

AquaFitness

Vi udnytter vandmodstanden og vægtløsheden i vanden maximalt og tempoet er højt hele timen igennem. Vi anvender diverse redskaber og er primært i den lave ende af 25 meter bassinet.
Vi kombinerer kondtionstræning med styrketræning og arbejder hele kroppen igennem ofte med skiftevis højintensitetstræning og styrketræningsøvelser.
Timen slutter altid af med en tur i varmvandsbassin, hvor vi strækker ud og laver balanceøvelser.

Relax vandgymnastik

Relax foregår udelukkende i varmvandsbassinet. Med bløde bevægelser, bliver hele kroppen bevæget igennem.

Se gældende holdplan her

Tilmeld dig her:

Link til onlinebooking